– en anden måde at gå i skole på
I Skanderborg Kommune har elever i 8. og 9. klasse mulighed for at deltage i juniormesterlære. Det betyder, at man kan kombinere den almindelige undervisning i skolen med praktik i en virksomhed eller værkstedsundervisning i Ungdomsskolen én eller to dage om ugen.
Hvad betyder juniormesterlære for dig som elev?
Du går stadig til dansk og matematik i den almindelige skole og skal til eksamen i disse fag efter 9. klasse.
Når du har bestået dansk og matematik med mindst karakteren 2 og har gennemført juniormesterlære, har du adgang til en erhvervsuddannelse.
Du får praktisk erfaring og indsigt i, hvad det vil sige at arbejde i en virksomhed eller på et værksted.
Sådan tilmelder du dig
Hvis du er interesseret i juniormesterlære, skal du kontakte din skole. Fristen for at tilmelde sig er som udgangspunkt 1. april.
Hvis du senere ønsker at stoppe i juniormesterlære og vende tilbage til den almindelige undervisning i alle fag, skal det ske senest 1. marts. Skolelederen vurderer herefter, om det er muligt at indhente det faglige stof og gå til eksamen i alle fag.
Har du spørgsmål?
Du og dine forældre er altid velkomne til at kontakte skolens uddannelsesvejledning for at få mere at vide om juniormesterlære og høre, hvad mulighederne er.
Du kan også læse mere om Ungdomsskolens tilbud