Som frivillig er du med til at gøre en forskel - og det føles godt!
Herunder kan du se hvilke frivillige sociale foreninger, offentlige institutioner og plejecentre, der søger frivillige i Skanderborg kommune, samt hvordan du kommer i kontakt med dem.
Frivilligjob
På Frivilligjob.dk gør vi det frivillige arbejde synligt og viser dig, hvad dine muligheder er der, hvor du bor. Uanset om du vil være besøgsven, lektiehjælper, grafiker, indsamler, spejderleder eller noget helt andet – så finder du opslagene her.
Boblberg
Boblberg er en app og hjemmeside for sociale fællesskaber. Her kan du møde nye mennesker og skabe venskaber baseret på fælles interesser.
Har du lyst til at gøre en forskel, eller mangler I frivillige i jeres fællesskab? Frivillighed er en naturlig del af Boblberg – både dig, der vil være frivillig, og dig, der søger frivillige, kan finde hinanden her.
Socialkompas
På Socialkompas kan du få et samlet overblik over sociale tilbud og fællesskaber i kommunen. Her kan du både finde muligheder for at engagere dig som frivillig og se, hvor der er brug for frivillige kræfter.
Oversigt over frivillige sociale foreninger
Du kan se en oversigt over frivillige sociale foreninger i kommunen og hvordan du kommer i kontakt med dem via linket herunder.
Hvorfor blive frivillig?
Alle kan blive frivillige inden for det sociale område. Der kræves ingen særlige forudsætninger – blot lidt tid og lyst til at gøre noget for andre.
Der er mange gode grunde til at lave frivilligt arbejde, for eksempel:
- Du gør en forskel for andre
- Du er med til at forbedre andres liv
- Du styrker dine kompetencer og dit CV
- Du får nye oplevelser og møder nye mennesker
- Du bidrager til lokalsamfundet
- Du kan blive inviteret til arrangementer og kurser
- Du får mulighed for at engagere dig i en sag, du brænder for
Hvis du modtager offentlige ydelser
Ønsker du at engagere dig i frivilligt arbejde, mens du modtager offentlige ydelser som fx dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension, kan du læse mere om reglerne her (åbner i nyt vindue)
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os.
Se kontaktoplysninger nederst på siden.