Skip til hovedindholdet

Pædagoger til Børnehaven Eventyrhulen i Voerladegård

 

Eventyrhulen er en del af Landsbyordningen i Voerladegård som rummer gamle fortællinger – og er på vej mod nye eventyr. Vi søger to pædagog med stort ønske om at være medskaber af en ny kultur og nye vaner, hvor trivsel og faglighed er i fokus.

Eventyrhulen søger to pædagoger med tiltrædelse hurtigts muligt.
Stillingerne er på et timetal mellem 30 og 37 timer.

De nye pædagoger skal tilføre et frisk pust, til hver af de to børnehavegrupper. I børnehaven er der fokus på gode læringsmiljøer, leg, relationer og et systematisk læreplansarbejde samt en vidensbaseret praksis, gennem dialoger med kollegaer. Daglig leder og en del af personalet i børnehaven er stadig ret nyt, så vi er i gang med at finde os til rette i ny struktur og forandringer i pædagogisk praksis. Som nyansat i Eventyrhulen bliver du en del et opstartsforløb, med introduktion og indflydelse på udformning af struktur og revidering af læreplan.

Der er 41 børn og fem engagerede medarbejder i børnehaven, som har adgang til naturskønne omgivelser, skolens lokaler, hal og bibliotek. Landsbyordningen har børnehave, skole, SFO og klub under samme tag, med et tæt samarbejde på tværs.
 

Din profil

  • At du er uddannet pædagog og har erfaring med målgruppen, men ikke et krav.
  • At du har erfaring eller kendskab til arbejde med pædagogiske læreplaner.
  • At du kan planlægge, dokumenter og evaluerer det pædagogiske arbejde, med fokus med læring og børneperspektiv.
  • At du har interesse i at udvikle det sproglige arbejde.
  • At du tager initiativ til pædagogiske forløb for børnene.
  • At du har interesse i at indgå i samarbejde med kollegaer.
  • At du er fleksibel og en del af løsningen.
  • At du har humor og en positiv tilgang til det pædagogiske arbejde.


Vi tilbyder dig

  • En landsbyordning, der har et tæt, forpligtende samarbejde om kerneopgaven og med stærkt teamsamarbejde.
  • Et arbejdsmiljø med plads til nye idéer, humor og kreativitet.
  • Nysgerrige børn og en engageret forældregruppe, der tager del i landsbyordningens hverdag.
  • Engageret og professionelt personale og ledelse tæt på opgaven.
 

Vil du vide mere

Vil du se vores skønne hus og høre mere, så kontakt daglig leder Jeanette Handberg på telefon 23 31 58 21 eller på mail jeanette.handberg@skanderborg.dk

Sendt hurtig motiveret ansøgning, vi kalder løbende ind til samtale, med henblik på ansættelses. 


Om os
Landsbyordningen i Voerladegård ligger i naturskønne omgivelser i kanten af Skanderborg Kommune. Skolen har pt. 85 børn fra 0. til 6. klasse. Der er ca. 35 børn i SFO 0. til 2. klasse og 35 børn i skoleklub fra 3. til 6. klasse. I børnehaven er der 41 børn på to grupper.

Vi arbejder med en høj grad af tryghed og nærvær med mange kendte fælles voksne, fælles rutiner og gode overgange i huset fra barnet starter som 3-årig og forlader stedet som 12-13. årig.

Vi har rullende skolestart tre gange om året og børnene kommer i skole kort efter de er fyldt seks år. På skolen arbejder vi med aldersintegreret undervisning på tværs af flere klassetrin. Vores pædagogiske ståsted handler om tryghed og nærhed, fællesskab og relationer, motivation og meningsfuldhed. Der er et tæt samarbejde mellem dagtilbud, skole, SFO og skoleklub.




 

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt - ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækst-virksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.