Hvor skal vi placere solceller og vindmøller?

Skanderborg Kommune har udarbejdet en foreløbig kortlægning af områder, der ikke umiddelbart er i spil til placering af større solcelleanlæg. Du kan se kortet nedenfor.

Har du forslag til ændringer af kortet? Idéer til områder, som er særligt velegnede til solceller, vindmøller, eller måske begge dele? Eller viden om områder, der ikke er egnede? Har du tanker om, hvordan anlæggene skal indrettes for at tage hensyn til omgivelserne og måske skabe merværdi i lokalsamfundene? Eller drømmer du om at opstille et vedvarende energianlæg et sted i kommunen – måske som lokalt energifællesskab eller professionel udvikler?

Så send dit høringssvar til os senest den 29. oktober. 

Lyserøde områder

Her kan der ikke umiddelbart placeres solcelleanlæg eller vindmøller. De lyserøde områder viser den foreløbige kortlægning af, hvor solcelleanlæg og vindmøller ikke umiddelbart er mulige. Områderne omfatter blandt andet beskyttede naturområder, bevaringsværdige landskaber og kirkeindsigtsområder.

Udenfor de lyserøde områder

Her vil vi undersøge muligheden for placering af solcelleanlæg og vindmøller nærmere.

Særligt om solceller: Vi er ikke færdige med at se nærmere på disse områder. Der ligger både boliger, veje og andre ting, som ikke er forenelige med solcelleanlæg. Det er derfor ikke sikkert, at der kan opstilles solceller overalt indenfor disse områder – og eventuelle projekter vil altid skulle tilpasses til stedet.

Særligt om vindmøller: Der er en række særlige krav til vindmølleplanlægning, som adskiller sig fra reglerne om placering af solcelleanlæg.

Der skal blandt andet være en afstand til omkringliggende boliger på mindst fire gange møllens højde, dvs. 600 meter for 150 meter høje møller.

De særlige krav gør, at det langt fra er alle steder, der vil være egnede til at opstille vindmøller. Det skal vi undersøge meget grundigt i den kommende planlægning. Opstilleren kan evt. opkøbe boliger for at skabe plads til møllerne.

Klik på kortet for at forstørre det.

Den foreløbige kortlægning består af en række forskellige korttemaer, som er lagt sammen til ét samlet kort. Herefter er kortet teknisk renset ved at lukke små huller og fjerne mindre områder.

Nogle af korttemaerne, som er medtaget i de røde områder, er obligatoriske, og nogle har Skanderborg Kommune selv valgt at tilføje.

Nedenfor kan du se en oversigt over de temaer, som tilsammen udgør de røde områder i den foreløbige kortlægning.

Obligatoriske røde områder i kortet

Ca. 95 % af de røde områder på kortet består af ”obligatoriske” områder/interesser, hvor lovgivning, statslige interesser og eksisterende by umuliggør placering af større solcelleanlæg og vindmøller. De lag, vi har medtaget her, er:

• Særlige landskabelige interesseområder jf. kommuneplanen
• Uforstyrrede landskaber jf. kommuneplanen
• Kommuneplanrammer udlagt til andre formål (undtagen vindmølleområder og støjbuffere langs motorvejen, som ikke er uforenelige med solceller)
• Natura 2000-områder
• Søbeskyttelseslinje
• Åbeskyttelseslinje
• Fortidsmindebeskyttelseslinje
• Fredede områder
• Fredskov
• § 3-beskyttet natur
• Skovbyggelinje reduceret til 20 meter
• Vejbyggelinje omkring statsveje
• Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

De obligatoriske områder omfatter tilsammen ca. 32.590 hektar.

Frivillige røde områder i kortlægningen

De sidste 5 % er ”frivillige” områder/interesser, som Skanderborg Kommune som udgangspunkt selv afgør, om vi ønsker at friholde for solceller. Her har vi medtaget:

• Fremtidige vækstretninger for større byer jf. kommuneplanen
• Dele af skovrejsning ønsket jf. kommuneplanen
• Dele af skovrejsning uønsket jf. kommuneplanen
• Ét kulturmiljø jf. kommuneplanen (Illerup Møllebro)
• Kirkeomgivelser
• Kirkebyggelinjer

De frivillige områder omfatter ca. 1.704 hektar.

Hvor meget areal er der tilbage, som ikke er rødt?

Den foreløbige kortlægning af kommunen indeholder i alt 34.294 hektar røde områder.

Der er ca. 11.276 hektar tilbage udenfor de røde områder. Her skal vi undersøge nærmere, om der kan opstilles solceller og vindmøller. Hvis byrådets målsætning om 100 % VE i 2030 skal dækkes med solcelleanlæg alene, skal der opstilles solceller på ca. 4,4 % af disse områder (svarende til 500 hektar). Afhængig af hvor mange vindmøller, der kan opstilles, og hvor mange solceller, der opsættes på bygninger, p-anlæg mv. i byerne, vil behovet for solcelleanlæg i det åbne land blive tilsvarende mindre.

Se pdf med temaer for den foreløbige kortlægning 

• Indkaldelse af idéer og forslag
  Borgere, virksomheder og organisationer kan indsende idéer og forslag til den kommende planlægning fra 25. august til den 29. oktober 2023. Vi holder borgermøde den 7. september.
   
• Igangsætning af planlægningen
  Efter indkaldelsen af idéer og forslag tager Byrådet stilling til de skriftlige høringssvar og beslutter på den baggrund, om planlægningen skal igangsættes.
   
• Udarbejdelse af planforslag og miljøvurdering
  Skanderborg Kommune udarbejder et forslag til tillæg til Kommuneplan 21 med tilhørende miljøvurdering. Idéer og forslag fra den første høringsperiode indgår i arbejdet.
  
  Undervejs i processen foretages en høring af offentligheden og berørte myndigheder om afgrænsningen af miljøvurderingen efter miljøvurderingslovens § 32, stk. 3, nr. 2.
   
• Byrådet godkender planforslaget til offentlig høring
  Byrådet behandler udkastet til kommuneplantillægget og den tilhørende miljøvurdering, som belyser planforslagets forventede miljøpåvirkninger.
   
• Offentlig høring af planforslag med miljøvurdering
  Forslag til tillæg til Kommuneplan 21 og miljøvurdering sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Her kan alle med interesse i planen komme med bemærkninger til planlægningen.
  
  Vi forventer at holde borgermøde i høringsfasen.
   
• Endelig vedtagelse af planen
  Alle høringssvar samles og vurderes af både administrationen og Byrådet. Planforslaget tilpasses evt. på baggrund af høringssvarene. Endeligt tager Byrådet stilling til om planen skal vedtages, og dermed udgøre det nye grundlag for placering af vedvarende energianlæg i Skanderborg kommune. Planens vedtagelse kan påklages i fire uger fra ikrafttrædelsesdatoen.

Solcelleanlæg har været debatteret i forhold til deres mulige miljøpåvirkning med afgivning af PFAS, bly og andre skadelige stoffer til omgivelserne. Miljøpåvirkningen afhænger i høj grad af det konkrete anlæg og de konkrete modeller af solpaneler, der vælges, bl.a. om bagsiden af solpanelerne er med folie eller glas. Der er også

Vi har stort fokus på at begrænse negative miljøpåvirkninger fra de kommende VE-anlæg, både i den overordnede planlægning og i de konkrete projekter.

Kommuneplantillægget om placering af solceller og vindmøller skal miljøvurderes. Her belyses de mulige miljøkonsekvenser af planlægningen på det videns- og detaljeringsniveau, der er tilgængeligt. Da planlægningen vil være forholdsvis overordnet, vil miljøvurderingen forventeligt også blive forholdsvis overordnet.

Miljøpåvirkningen styres bedst i planlægningen for de konkrete VE-projekter

Miljøpåvirkningen fra et nyt VE-projekt styres allerbedst i planlægningen for det konkrete projekt. Her kan vi stille mange krav til miljøpåvirkningen med værktøjerne lokalplan, kommuneplantillæg, miljøvurdering og § 25-tilladelse (tidligere VVM-tilladelse).

I vores første planlægning for et solcelleanlæg ved Østerskovvej i Låsby har blandt meget andet miljøvurderet påvirkningen fra PFAS og bly. Vi har her stillet vilkår i § 25-tilladelsen om, at bygherre inden opstilling skal dokumentere, at anlægget ikke afgiver PFAS, bly, pesticider og biocider til omgivelserne. Der gives kun mulighed for at opstille solpaneler med bagside af glas. Bygherre har også oplyst, at de solpaneler, de forventer at opstille, tjener CO2-belastningen fra produktionen ind på 5-10 år.

Planlægningen sikrer bl.a. også, at der opstilles afskærmende beplantning omkring anlægget, og at den afskærmende effekt overvåges i hele anlæggets levetid. Den landskabelige påvirkning begrænses desuden med krav om materialerne skal have antirefleksbehandling og mørke jordfarver, som er mindre synlige i landskabet. Der er udlagt biodiversitetsområder og fokus på artssammensætning i beplatningsbælterne. Og der stilles krav om, at anlægget skal nedtages efter endt drift og området tilbageføres til landbrug.

Du kan se planforslag, miljøvurdering og udkast til § 25-tilladelse for Solcellepark ved Østerskovvej, Låsby, i punkt 113 på byrådets dagsorden den 30. august 2023.

Byrådet har allerede fastlagt en standard for etablering af vedvarende energianlæg i Skanderborg Kommune. 

Standarden beskriver en række kriterier, vi lægger vægt på i konkrete vedvarende energiprojekter, for at sikre at kommunen som helhed og de berørte lokalområder får størst mulig gavn og færrest mulige gener af den grønne omstilling.

Her finde du "Standard for etablering af vedvarende energianlæg - vindmøller og solcelleparker"

Skanderborg Kommuneplan 21 er den overordnede drejebog for den fysiske udvikling af Skanderborg Kommune. Her kan du læse om udvikling af vores byer, infrastruktur og meget mere.

Planen for placering af vindmøller og solcelleanlæg bliver et tillæg til kommunenplanen. 

Du kan se hele Kommuneplan 21 her

Du kan læse afsnittet om retningslinjer for tekniske anlæg i Kommuneplan 21 her    

Byrådet og Skanderborg Kommune har fokus på den grønne omstilling og bæredygtighed.

Læs vores politikker, strategier og standarter inden for grøn omstilling her. 

Du kan også læse mere om vores borgerrettede initiativer på Grøn Skanderborg 

Hvis du har spørgsmål til placering af vindmøller og solceller, er du velkommen til at kontakte Plan og Byudvikling.

Skriv til: planogbyudvikling@skanderborg.dk.

Hvis du har generelle spørgsmål til grøn omstilling i Skanderborg Kommune, kan du kontakte Klima og Grøn Omstilling.

Skriv til: Klima og Grøn Omstilling