Torsdag aften hædrede Skanderborg Kommune idrætsudøvere, der har vundet medaljer ved forskellige mesterskaber i 2023 og starten af 2024.
Hele 36 idrætsudøvere – enkeltpersoner og hold – blev hædret for deres præstationer. Borgmester Frands Fischer overrakte diplom og en lille gave til alle idrætsudøverne.
Skanderborg Kommune hædrer idrætsudøvere (enkeltpersoner eller hold), der har vundet guld ved Danmarksmesterskaber eller Landsmesterskaber eller taget medalje ved Nordiske Mesterskaber, Europamesterskaber, Verdensmesterskaber eller OL.
For at blive hædret, skal idrætsudøverne have opnået resultater for en forening hjemmehørende i Skanderborg Kommune eller være tilknyttet en forening uden for kommunen - men have bopæl i Skanderborg Kommune.
Årets idrætsudøvere, der blev hædret kommer fra følgende foreninger:
- Skanderborg Taekwondo Klub
- Sjelle-Skjørring Idrætsforening
- Ry Judoklub
- HI Skanderborg Atletik
- Skanderborg Vandski Klub
- Danish Football Freestyle
- Ousted Tåning Skytteforening
- Galten-Skovby Bueskydning
- Skanderborg Cricket Klub.