Kontakt kontinensteamet
Fysioterapeut Marianne Andersen
Tlf. 3036 6189
Sygeplejerske Bodil Sieron
Tlf. 2382 6175
Send mail til kontinensteamet via Digital Post
Husk altid at oplyse:
Navn, cpr. nr., adresse samt et telefonnummer, hvor vi kan henvende os, hvis der er brug for flere oplysninger.
Hvilken hjælp kan du få?
Har du inkontinensproblemer kan kontinensteamet hjælpe. Hjælpen omfatter blandt andet en samtale med en fysioterapeut/sygeplejerske, vurdering af væskeindtagelse og udskillelse og vurdering af bækkenbundens muskelstyrke/knibefunktion.
I dialog med dig iværksætter vi en behandling. Du får information, vejledning, træning, og vi ser på et eventuelt behov for hjælpemidler.
Hvem kan henvende sig?
- Hvis du bor i Skanderborg Kommune og har problemer med at holde på vand og/eller afføring eller har andre vandladningsproblemer.
- Pårørende til borgere, der ikke selv kan/har mulighed for at kontakte os.
- Personale inden for plejesektoren, læger og hospitaler.
Kan du få hjælpemidler?
Har du midlertidige inkontinensproblemer, skal du selv købe de nødvendige produkter.
Det er kontinensteamet, som vurderer, om du kan få bevilget et hjælpemiddel.
Betingelserne for at du kan få et hjælpemiddel er, at du har en varig funktionsnedsættelse, og at hjælpemidlet:
- i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
- i væsentlig grad vil lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
- er nødvendigt for, at du kan udøve et erhverv.
Du kan få hjælp til at anskaffe det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Find yderligere oplysninger om hjælpemidler (nyt vindue).
Læs mere