Hvis du kan genkende dig selv i følgende kriterier kan du få et klippekort.
- Hvis du ikke har et netværk tæt på og kontakten ikke er jævnligt.
- Hvis du er psykisk sårbar
- Hvis du er ensom
Sundhedsfremmende kriterier:
- Hvis du har fysiske/psykiske udfordringer udover almindelig daglig livsførelse.
- Hvis du har behov for at blive motiveret til frisk luft og udeliv- gåture- cykelture- sociale arrangementer, hvor man er ledsaget af sundhedsfagligt personale.
- Du skal være motiveret til at modtage klippekort – deltagende i eget liv og derfor aktiv deltagende uanset funktionsniveau.
Hvis du bliver bevilget hjælp, betyder det, at du får en ½ time én gang om ugen til selvvalgt aktivitet.
Hvordan bruger jeg klippekortet?
Du aftaler selv med hjemmehjælpen, hvad din klippekortstid skal bruges til.
Det kan være aktiviteter i og uden for hjemmet, som eks madlavning, hyggesnak eller besøg hos venner eller familie.
Aktiviteten skal foregår fra om formiddagen og afsluttes inden kl. 17 på hverdage.
Du kan vælge at bruge et klip 30 minutter om ugen, eller du kan samle flere klip. Du kan højest spare op til 3 timers samlet hjælp hver 6. uge.
Hvad skal du være opmærksom på?
Medarbejderne må ikke hjælpe dig op og ned af trapper.
Du kan ikke vælge at få løst håndværksmæssige opgaver, havearbejde eller vinduespudsning.
Hvad koster det?
Du skal ikke betale for hjælpen.
Ønsker du at tiden skal bruges til aktiviteter uden for hjemmet, skal du selv betale for transport og evt. forplejning (evt. kaffe og entré)
Kontakt
Ønsker du at søge om klippekort, kan du kontakte Sundhed, Omsorg og Handicap.