Her kan du følge arbejdet med udvikling af en ny Børne- og Ungepolitik, som skal være med til at sætte rammerne for alle børn og unge i alderen 0-18 år og deres hverdag
Børne- og Ungdomsudvalget siger i denne video TAK for alle de gode input de har modtaget fra børn og unge i Skanderborg Kommune
Alle input bliver taget med i det videre arbejde med at formulere den nye Børne- og Ungepolitik.
Foreløbige strategispor
De foreløbige strategispor er besluttet i Børne- og Ungdomsudvalget 10. august 2023 og er på nuværende tidspunkt defineret som arbejdstemaer med en række underliggende temaer og en kobling til relevante artikler fra Børnekonventionen. Der er ikke tale om endelige formuleringer af de foreløbige strategispor - hverken i arbejdstemaernes overskrifter eller definitioner. Der er alene tale om en sammenfatning af de temaer og definitioner, som er opstået i den hidtidige proces med udarbejdelse af den nye Børne- og Ungepolitik.
Arbejdstemaerne skal danne rammen for efterårets aktiviteter, som har til formål at indsamle yderligere input til politikkens specifikke budskaber, målsætninger, tiltag og vision.