
Vil du gøre en forskel for et barn? Vi søger nu støttefamilier og plejefamilier til børn og unge fra Skanderborg Kommune. Du får supervision, kurser, aflønning og en meningsfuld rolle. Kom til infomøde på Fælleden den 2. oktober.
Har du plads i dit hjem og i dit liv til at give et barn tryghed og nærvær?
Så overvej at tage med til infoaften torsdag den 2. oktober kl. 17-19 på Skanderborg Fælled.
Kom og hør om, hvad det indebærer at være støtte- eller plejefamilie, hvordan du kan blive godkendt.
Du kan også møde en familie, der deler deres erfaringer.
Hvad er en støttefamilie?
En støttefamilie giver et barn eller en ung en tryg og stabil ramme i perioder, hvor der er behov for ekstra støtte – for eksempel i weekender, ferier eller enkelte hverdage.
Støttefamilien fungerer som et supplement til barnets egen familie og samarbejder tæt med både Skanderborg Kommune og barnets netværk.
Som støtte- eller plejefamilie tilbyder du:
- Et kærligt og stabilt frirum
- Mulighed for udvikling og trivsel
- En vigtig støtte i barnets liv
Som støtte- eller plejefamilie får du:
- Supervision
- Fællesskab med andre plejefamilier
- Spændende kursusdage
- Stor betydning for et sårbart menneske
- Aflønning
Tilmelding og mere info
Du er meget velkommen til at kontakte familieplejekonsulent Lone Sørensen på tlf. 24 79 38 75 eller på mail lone.sorensen@skanderborg.dk.
Vi glæder os til at se dig.