
DMI har opgraderet varslet for Østjylland til Kategori 3 – særdeles kraftig regn. Frem til tirsdag aften kan der lokalt falde over 100 mm regn – til sammenligning er gennemsnittet for hele juli måned 65,8 mm.
En front med regn og byger vil i de kommende dage ligge stort set stille hen over Danmark. I løbet af mandag aften udvikler fronten sig, og der ventes kraftig eller særdeles kraftig regn – blandt andet i Østjylland.
Hold riste og tagrender fri
Selvom det ikke er sæson for nedfaldne blade og kviste, opfordrer vi dig alligevel til at tjekke riste og afløb omkring din bolig. Kørsel med halm og lignende kan nemlig hurtigt få dem til at stoppe til.
Giv os et praj
Oplever du problemer med vand på veje eller andre steder? Så giv os meget gerne et praj.
Hent selv sandsække i Skanderborg
Hvis du har behov sandsække, er du velkommen til at komme forbi Entreprenørgården i Skanderborg eller Ry. Vi har sække og sand – det er selvbetjening, så du skal selv fylde sækkene.
Vi har åbent mandag den 21.7. til kl. 18:00 på Norgesvej 3 i Skanderborg og til kl. 16:00 på Maglehøjvej 10 i Ry.
I morgen, tirsdag er der åbent fra kl. 7:00 begge steder.
Læs mere om oversvømmelse
Oplever du oversvømmelse - find gode råd og information her.
Følg med på DMI
Vi anbefaler, at du følger udviklingen på DMI.dk – især hvis du opholder dig i udsatte områder.