
Fra 1. oktober 2025 bliver det muligt at få en vuggestueplads i Skovby Børnehus – Græshoppen.
Skanderborg Kommune opretter nemlig 13 vuggestuepladser i Græshoppen, som i forvejen rummer børnehave. Dermed bliver Græshoppen – i lighed med Skovby Børnehus Guldsmeden – en integreret institution med både vuggestue og børnehave under samme tag.
Skriv dit barn op fra i dag
Ventelisten til den nye vuggestue er åben for opskrivning fra torsdag 10. juli 2025.
Hvis du ønsker at komme i betragtning til en plads med start i oktober måned, skal du skrive dit barn på venteliste senest fredag 1. august 2025.
Du skriver dit barn op via den digitale pladsanvisning på Skanderborg Kommunes hjemmeside:
Hvad med pasningsgarantien?
Som udgangspunkt skal et barn være skrevet op senest tre måneder før behov for pasning for at være omfattet af pasningsgarantien. Det vil betyde, at børn med ønsket start 1. oktober 2025 skulle være skrevet op senest 1. juli 2025. Men da ventelisten først åbner nu, vil kommunen kunne tilbyde plads til børn, der skrives op til vuggestueplads i Græshoppen senest 1. august, hvis der stadig er ledige pladser, når børn omfattet af pasningsgarantien er blevet tilbudt pasning.
Sådan fordeler vi pladserne
Vi udsender tilbud om vuggestueplads i Græshoppen senest i slutningen af august 2025 til de forældre, hvis barn kan tilbydes en plads.
Når vi anviser børn til vuggestuegruppen, tager vi bl.a. hensyn til søskende i børnehuset og til børn, som har brug for ekstra støtte efter en faglig vurdering. Vi ser også på, hvordan børnenes alder passer sammen.
Du kan læse mere om de gældende anvisningskriterier her:
Vigtigt at vide, når du skriver dit barn op til pasning (skanderborg.dk)
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte Pladsanvisningen. Du finder kontaktoplysninger og telefontider her:
Vil du vide mere om Skovby Børnehus - Græshoppen, kan du kontakte:
Daglig leder Mette Sofie Møller, mette.sofie.moller@skanderborg.dk, 2337 8222
Dagtilbudsleder Helle Lund-Pedersen, helle.lund-pedersen@skanderborg.dk , 2963 0168