Hvad drømmer I om i Galten-Skovby?
Opstarts- og inspirationskonference 4. februar 2026 kl. 19:00-21:00.
Konferencen giver faglig inspiration, præsenterer kriterier for forslag og åbner en markedsplads, hvor idéer kan deles og samarbejder opstå. Efter konferencen tilbydes workshop om at skrive gode projektforslag og søge fondsfinansiering.
Program for inspirationskonferencen
Velkomst og politisk baggrund
Vi indleder aftenen med en velkomst fra formanden for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget; Anne Heeager, der sætter scenen for den proces, vi står overfor. Du får indblik i den politiske baggrund for satsningen på kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter i Galten-Skovby og hører om, hvordan borgernes idéer bliver en central del af beslutningsgrundlaget.
Tendenser og inspiration
Jon Gerner, direktør for Lokale og Anlægsfonden, giver os et kig ind i fremtidens kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter. Hvilke tendenser præger udviklingen, og hvordan kan vi tænke nyt og skabe rammer, der styrker fællesskaber og aktiviteter i Galten-Skovby? Få inspiration til at se mulighederne.
Fakta om Galten-Skovby
Hvad har vi allerede – og hvordan bruger vi det? Chef for Udvikling Kultur og Erhverv; Hanne Nissen Toksvig præsenterer et overblik over eksisterende faciliteter, demografi og aktivitetsmønstre i Galten-Skovby. Det giver et solidt grundlag for at udvikle idéer, der matcher byens behov og potentiale.
Netværksmarkedsplads
Efter oplæggene åbner vi dørene til netværksmarkedspladsen – et levende forum, hvor idéer mødes! Her kan du besøge stande med fakta om området, stille spørgsmål til processen og ikke mindst præsentere dine egne idéer.
Har du en god idé, eller repræsenterer du en forening med visioner? Så er markedspladsen din chance for at komme i dialog og finde samarbejdspartnere.
Ønsker du en stand, skal du sende en mail til Marlene.bjerre@skanderborg.dk senest mandag den 2. februar.