Danmark står midt i en historisk grøn omstilling, og i Skanderborg Kommune går arbejdet nu ind i en ny fase. I de kommende uger modtager mere end 600 lodsejere brev med besked om, at deres jord kan være i spil til omlægning til natur.
Lige nu arbejdes der intenst i de 23 lokale grønne treparts-grupper, som landet er blevet delt ind i. Skanderborg Kommune er repræsenteret i tre forskellige grupper og skal melde områder ind i grupperne for henholdsvis Horsens Fjord, Aarhus Bugt og Randers Fjord, fordi det er de oplande kommunen afleder vand til.
Kommunen samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening Skanderborg og Odder-Skanderborg Landboforening om at kortlægge, hvilke områder det giver mening at omdanne inden for kommunegrænsen.
Fokus er i første omgang på at få reduceret udledning af kvælstof gennem omlægning af landbrugsarealer, og på at omdanne landbrugsområder til vådere lavbundsområder for at begrænse udledning af klimaskadelige gasser.
I de næste faser af den grønne omstilling i Skanderborg Kommune, vil der komme fokus på biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og skovrejsning, men det er altså ikke hovedfokus i 2025. Allerede nu er lokale skovejere dog gået i gang med at rejse ny skov, og der er i Skanderborg Kommune registreret 12 hektar ny skov i det system (MARS), hvor hele den grønne omlægning skal dokumenteres. Frem mod 2045 skal der i Danmark i alt plantes 250.000 hektar skov svarende til mere end 350.000 fodboldbaner.
Opgaven er stor og kompleks, men målet er klart, siger borgmester Frands Fischer:
- Ved udgangen af 2025 skal vi have en plan for, hvilke arealer der kan omlægges via frivillige aftaler for at reducere kvælstofudvaskningen og for at nedsætte CO2-udledning fra landbrugsarealer med højt indhold af tørvejord. Derfor sender vi de kommende uger orienteringsbreve til lodsejere i de områder, der er udpeget i første screening.
Frands Fischer understreger, at ikke alle jordarealer nødvendigvis ender med at blive omlagt til natur:
- Vi har valgt at varsle alle i god tid og gøre det klart, at ingen beslutninger træffes uden mulighed for dialog med den enkelte lodsejer.
Så snart der er konkrete projektforslag, der eventuelt skal igangsættes, vil der også blive holdt lodsejermøder for alle direkte berørte lodsejere i et givet projektområde.
Helhed og sammenhæng
Ifølge Frands Fischer handler det lige nu om at få et godt overblik over, hvordan arealerne bliver brugt, så man kan tage hensyn til de mange forskellige interesser.
- Vi ønsker selvfølgelig, at omlægningen skal gøre den største mulige forskel i den grønne omstilling. Derfor tænker vi meget i at opnå synergier, hvor vi inddrager hensyn til fremtidens krav til landbrug, klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, vedvarende energi osv. Det kræver, at vi får lagt alle brikker på bordet, så vi kan træffe de rigtige beslutninger.
Åbenhed og inddragelse
Ole Larsen fra landboforeningen har været med i arbejdet fra begyndelsen og lægger vægt på samarbejdet:
- Der er stor opbakning til den grønne omstilling i mit bagland, men det skal fungere i praksis - og det kræver, at vi er med hele vejen. Jeg synes, at vi har en god dialog, og at vi landmænd bliver taget med på råd. Så jeg er faktisk fortrøstningsfuld i forhold til, at vi nok skal komme i mål, selvom det er en kæmpe opgave.
Jakob Thulesen Dahl fra Danmarks Naturfredningsforening i Skanderborg er ligeledes optimistisk:
- Grøn Trepart er en enestående chance for at skabe mere sammenhængende og robuste naturområder. Hvis vi gør det her rigtigt, kan det blive en historisk omlægning af landskabet med mere plads til reel natur og vil bidrage til at bremse klimaforandringerne. Men det er også vigtigt, at arbejdet foregår i tæt samarbejde med lokale aktører herunder landbruget, så vi sikrer en robust aftale, der er opbakning til.
Arbejde i gang over hele landet
Opgaven med den grønne omstilling er over hele landet organiseret i 23 lokale Grønne Treparts-grupper med repræsentanter fra landbruget, Danmarks Naturfredningsforening som repræsentant for de grønne organisationer, samt Kommuner og Naturstyrelsen som repræsentant for det offentlige.
I de lokale trepartsgrupper kommer man til at prioritere og drøfte forslagene og ikke mindst følge op på om man samlet set når de opstillede nationale mål.
Claus Leick, formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, repræsenterer Skanderborg Kommune i Grøn Trepart for Aarhus Bugt og Grøn Trepart for Horsens Fjord, mens Jens Szabo, som er Skanderborg Kommunes repræsentant i Gudenåkomiteen, er med i Grøn Trepart for Randers Fjord.
De endelige omlægningsplaner for Skanderborg Kommune skal godkendes af Byrådet senest ved udgangen af året.
Fakta om Grøn Trepart
På landsplan er der afsat 43 milliarder kroner til at omdanne store arealer til natur og skov. Indsatsen skal bl.a.:
- Plante 250.000 hektar ny skov - svarende til et areal på størrelse med Fyn, Langeland og Bornholm tilsammen
- Genskabe 140.000 hektar lavbundsjorde som enge, moser og ådale
- Forbedre vandkvaliteten i fjorde, søer og vandløb.
- På landsplan findes 23 lokale treparter. Skanderborg Kommune er repræsenteret i Grøn Trepart for Aarhus Bugt, Grøn Trepart for Horsens Fjord og Grøn Trepart for Randers Fjord
- Læs mere om Skanderborg Kommunes arbejde med Grøn Trepart på www.skanderborg.dk/grøntrepart