Skanderborg reducerer CO₂-udledningen med 53 % siden 1990. Klimamålet kan nås, men det kræver en fælles indsats
Skanderborg Kommune har nu færdiggjort sit nye Klima-, Energi- og CO₂-regnskab. Regnskabet viser, at de samlede CO₂-udledninger i kommunen er reduceret med 53 % siden 1990. I 2023 udledte Skanderborg Kommune som geografi i alt 311.002 ton CO₂.
CO2-regnskabet er et vigtigt redskab i arbejdet med at nå kommunens klimamål og sikre, at Skanderborg Kommune lever op til den nationale målsætning om 70% reduktion i 2030.
- En reduktion på 53 procent siden 1990 viser, at den grønne omstilling i Skanderborg ikke bare er ord, men handling. Vi er kommet langt, og det nye klimaregnskab bekræfter, at vores fælles indsats gør en reel forskel. Men det viser samtidig, at det kræver en fælles og fokuseret indsats, hvis vi skal nå målet, siger borgmester Frands Fischer.
Transport er den største udleder
Ifølge klimaregnskabet står transport for knap halvdelen af den samlede CO₂-udledning i Skanderborg Kommune. Energiområdet bidrager med 32 %, mens landbruget står for 16 %.
Transportudledningerne domineres af vejtrafik, som tegner sig for 95 % af transportens samlede udledninger. Antallet af biler er steget markant gennem årene – alene i Skanderborg Kommune endda med over 10.000 flere personbiler på vejene siden 2007.
Dog er de fleste af bilerne mere energieffektive og derfor er CO₂-udledningen fra vejtransport kun steget svagt siden 1990.
Elbiler er steget fra 1,3 % til 15,1 % fra 2021 til 2025. Det betyder, at andelen af elbiler er mere end 10-doblet på 4 år.
- Regnskabet her er fra 2023, og viser således udledningerne det år, klimapolitikken og planen blev vedtaget. Effekten af klimaindsatsen i Skanderborg ses altså med halvandet års forsinkelse. Det bliver superspændende at se, hvor meget de seneste to års indsatser har gjort for vores klima og ikke mindst, hvad den stigende mængde elbiler betyder, siger Claus Leick, formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget.
Markant fald i energisektoren
Det største fald i CO₂-udledninger er sket i energisektoren, hvor udledningerne er reduceret med godt 75 % siden 1990. Det skyldes især omstillingen væk fra kul, olie og gas.
Energiforbruget har de seneste år været relativt stabilt trods vækst i kommunen. Energieffektiviseringer i både eksisterende bygninger og nybyggeri har spillet en væsentlig rolle, og der vurderes fortsat at være et stort potentiale på området.
I dag dækkes 52 % af energiforbruget inklusiv transport fortsat af fossile brændsler, mens fast biomasse udgør 20 %. Sol og vind dækker samlet 3 % af energiforbruget, og elproduktionen fra solceller og vindmøller svarer til knap 13 % af kommunens samlede elforbrug.
- Det går den rigtige vej på klimaområdet, men hvis målet for hele Skanderborg Kommune skal nås, kræver det en fælles indsats. Der er store potentialer for klimaet at hente både i vedvarende energianlæg og med den grønne trepart. Uanset hvilke tiltag vi vil gøre for klimaet, kræver det både tid, fokuseret indsats og ikke mindst velvillighed fra både borgere og erhvervslivet, for at vi i fællesskab kan hjælpe den grønne omstilling bedst på vej, siger Frands Fisher.
Han anerkender, at kommunens ambitioner om i 2030 at producerer grøn el svarende til vores samlede elforbrug inden for kommunegrænsen, er udfordret.
- Selv om det er en svær opgave, så vil vi i Byrådet gerne feje for egen dør ved selv at producere til vores forbrug, så vi ikke belaster andre kommuner. Opgaven kan blive nemmere, hvis vi forbruger mindre – det kræver også en fælles indsats, siger Frands Fischer.
Han tilføjer, at han og resten af Byrådet er meget taknemmelige for det store arbejde, borgere i dialoggrupper til VE-anlæg har lagt i projekterne.
- Det nye byråd vil se på, hvordan vi fremover skal drive VE-projekterne, lyder det fra borgmesteren.
Faldende udledninger fra landbruget
På landbrugsområdet er der de senere år frem mod 2023 sket et fald i CO₂-udledningerne. Over halvdelen af udledningerne stammer fra et fald i husdyrproduktion, mens dyrkning af jorden og lavbundsjorde også bidrager væsentligt.
Skovrejsning i kommunen bidrager samtidig til et årligt CO₂-optag på omkring 30.000 ton, som indgår i regnskabet og reducerer den samlede opgjorte udledning fra landbruget.
Nyt regnskab – samme klimakurs
Regnskabet er det første, der er udarbejdet efter en ny, fælles national metode for klimaregnskaber i kommunerne. Metoden er udviklet i samarbejde mellem KL og staten og skal sikre større ensartethed og sammenlignelighed på tværs af landets kommuner.
Overgangen til den nye klimaregnskabsmetode betyder enkelte forskelle i forhold til tidligere opgørelser, blandt andet fordi transport nu opgøres ud fra antal kørte kilometer. Det vurderes dog ikke, at det nye regnskab ændrer behovet for kommunens klimatiltag.
Klimaplanen adresserer fortsat de væsentligste udledningsområder inden for energi, transport og landbrug, og Byrådets klimamålsætning vurderes fortsat at være inden for rækkevidde.