Der er ansøgningsfrist for at søge om midler fra økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde til det kommende år den 1. oktober.
Du kan søge om midler fra økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i perioden 1. september - 1. oktober.
Bevilgede midler udbetales i januar.
Sådan logger du ind
Du har to muligheder for at logge ind:
Log ind som forening
Brug det login, som foreningen allerede har via sit CVR-nummer (det er typisk det login, I bruger til offentlige selvbetjeningsløsninger).
Log ind med MitID
Brug dit personlige MitID. Når du er logget ind, skal du indtaste foreningens CVR-nummer, så vi ved, hvilken forening ansøgningen gælder for.
Senest 1. marts året efter pengene er modtaget, skal du indberette regnskabsoplysninger.
Gem og send dine oplysninger
Du kan gemme dine oplysninger undervejs i både ansøgningsskemaet og indberetningen af regnskab, så du kan vende tilbage og fortsætte senere.
Først når du afslutter registreringen, bliver den sendt.
Efter afsendelse får du en bekræftelse fra Skanderborg Kommune:
Logget ind med foreningens CVR-login: Bekræftelsen sendes til foreningens digitale postkasse.
Logget ind med MitID: Bekræftelsen sendes både til din egen og foreningens digitale postkasse.
Ønskes råd og vejledning i forbindelse med ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde kan team ’frivilligt socialt arbejde’ i Skanderborg Kommune kontaktes. Teamet kan også kontaktes ved behov for hjælp til udfyldelse af den elektroniske ansøgning til økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde eller hjælp til at indberette regnskabsoplysninger. Du kan se kontaktoplysninger nederst på siden.

