I den gældende spildevandsplan 2016-2020 er der vedtaget en række tiltag, herunder separatkloakering, spildevandskloakering, klimatilpasning samt miljømålsaktiviteter. Hvor det er aktuelt, er disse tiltag videreført i revisionen (forslaget til ny spildevandsplan), men der vedtages ikke nye kloakerings- og klimatilpasningsprojekter med revisionen af spildevandsplanen.
Se forslaget til spildevandsplanen på Forslag til ny Spildevandsplan
I høringsperioden har du som borger, virksomhed eller interessent i Skanderborg Kommune mulighed for at indsende høringssvar til forslaget.
Du kan ikke forvente et direkte svar retur på dit høringssvar, medmindre Skanderborg Kommune vurderer, at du ikke har indsendt et reelt høringssvar, men blot et uddybende spørgsmål som kan besvares uden betydning for den endelige vedtagelse af spildevandsplanen.
Efter endt offentlig høring vil Skanderborg Kommune samle alle høringssvar sammen i et høringsnotat. Du skal være opmærksom på, at alle indkomne høringssvar offentliggøres i høringsnotatet.
Skanderborg Kommune vurderer, om høringssvarene giver anledning til ændringer i forslaget til spildevandsplanen. Ændringsforslagene vil blive fremlagt i forbindelse med Byrådets endelige behandling af forslaget til spildevandsplanen.
Spildevandsplanen er blevet miljøvurderet, jf. miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen offentliggøres sammen med forslaget til spildevandsplanen - se den her.
Du kan indsende dit høringssvar:
I den grønne boks til højre, kan du indsende dit høringssvar.
Vil du vide mere?
Evt. spørgsmål eller yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Vand og Natur, tlf.: 87947799 eller spildevand@skanderborg.dk