Der er en ny lokalplan (1206) for Arla, Gjesing, under udarbejdelse. Arla ønsker at udnytte den forsyningsejede nabomatrikel (5ah Gjesing By, Fruering) med eksisterende sparebassinanlæg til deres kommende udbygning af produktionen. Derfor skal alle forsy-nings anlæg flyttes fra denne matrikel og over på den modsatte side af Gl. Horsensvej.
Arla har et ønske om at fremskynde tidsplanen for flytningen af Forsyningens anlæg og vil derfor gerne flytte Forsyningens anlæg tidligere, end separatkloakeringsprojektet af Gjesing by er planlagt udført, og inden lokalplan 1206 er færdig. Det betyder, at forsy-nings sparebassin også skal flyttes, men dette vil være en midlertidig løsning og skal nedlægges igen, når Gjesing By er fuldt separeret.
Placering:
5bo, Gjesing By, Gjesing
5ah, Gjesing By, Gjesing
5i, Gjesing By, Gjesing
1l, Sophinenlund, Fruering
Du kan indgive et høringssvar senest den 06. august 2026
Vil du vide mere?
Evt. spørgsmål eller yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Vand og Natur, tlf.: 87947799 eller spildevand@skanderborg.dk