Du kan klage over miljøvurderingen eller afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering
Du kan klage til Planklagenævnet over miljøvurderingen eller Byrådets afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
Du kan klage over retlige spørgsmål, som f.eks. overholdelse af procedureregler, at der ikke er udarbejdet miljøvurdering mv.
Klageportalen
Gå ind på Klageportalen med MitID - se link herover.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Skanderborg Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Klagefrist
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Klagen skal være tilgængelig i Klageportalen inden 4 uger fra datoen for planforslagets offentlige bekendtgørelse.
Hvad koster det at klage?
Når du klager, skal du betale et gebyr. For privatpersoner er gebyret 900 kr. For virksomheder og organisationer er gebyret 1.800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Det nævnte gebyr er 2016-niveau, og det reguleres hvert år den 1. januar efter en sats fastsat af Finansministeriet.
Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet, klager ikke er klageberettiget, eller Planklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret tilbagebetales også, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen.
Hvis klager trækker klagen tilbage, mens sagen er under behandling i nævnet, vil gebyret som udgangspunkt også blive betalt tilbage. Planklagenævnet kan dog beslutte, at gebyret ikke tilbagebetales, hvis klagen trækkes tilbage på et tidspunkt, hvor nævnet allerede har foretaget en stor del af sagsbehandlingen.