Aktiviteten er omfattet af listepunkt K212:
Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af punkt 5.5 på bilag 1 eller punkt K211.
Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.1 d i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Listepunktet er omfattet af standardvilkår.
Projektet er dog ikke et typisk affaldsanlæg, hvorfor flere standardvilkår ikke er relevante og ikke medtaget i afgørelsen. Desuden er nogle standardvilkår omskrevet, så de passer til projektet.
Afgørelsen er også suppleret med vilkår til beskyttelse af omgivelserne mod forurening af jord og grundvand samt støjemissioner.
Afgørelse om miljøgodkendelse meddeles i henhold til § 33, stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven.
Klage over afgørelsen
Klagefristen udløber den 28. oktober 2025
Vil du vide mere?
Evt. spørgsmål eller yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Virksomhed@skanderborg.dk eller, tlf.: 87947736