Vandløbsprojektet er en del af et større ”klimatilpasningsprojekt” der skal sikre området mod oversvømmelser ved ekstreme nedbørshændelser, og skabe et vandløb med høj naturkvalitet ned gennem skovslugten til Knud sø. Overfladevand der ved større regnhændelser løber på terræn fra Kildebjergområdet, når jorden er vandmættet, skal fremover afledes via et nyt åbent vandløb langs med Skanderborgvej til vandløbet i skovslugten via et ø1200 mm rør under fodboldbanerne.
Vandløbet løber fra syd mod nord ned gennem det kuperede skovområde ved Ry hallerne til Knud sø. Vandløbets eksisterende tracé ned gennem skovslugten ændres ikke væsentligt, men det genslynges på visse strækninger og tilføres større vandføringsevne. Der udlægges grus og sten i bunden, for at erosionssikre og forbedre de fysiske forhold og vandmiljøet i bækken.
Klagefristen udløber den 11. juni 2025