Tirsdag den 18. november 2025 er der kommunal- og regionsrådsvalg. Hvis du er 60 år, kan du også stemme til Seniorrådsvalget.
I morgen – tirsdag den 18. november – er en festdag i vores lokale demokrati.
Der er valg til Byrådet i Skanderborg Kommune, hvor der skal vælges 29 medlemmer. Valgperioden løber fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2029.
Samtidig afholdes der også valg til Regionsrådet for Region Midtjylland.
For borgere på +60 år er der også valg til Seniorrådet i Skanderborg Kommune.
Husk at medbringe dit sundhedskort, hvis du skal stemme til Seniorrådsvalget.
Brug dit valgkort
Valghandlingen finder sted tirsdag den 18. november 2025 i tidsrummet kl. 8.00 til 20.00.
Vi har 12 valgsteder rundt omkring i kommunen. Du kan se på dit valgkort, hvor du skal stemme. Vær opmærksom på, at du kun kan stemme på det valgsted, som står på dit valgkort.
Medbring dit valgkort, når du skal stemme.
Se oversigt over kandidater og valgforbund i Skanderborg Kommune her.
Vi glæder os til at tage imod dig på dit valgsted.
God valgdag til alle.