Når du er i målgruppen til ældreloven, kan Skanderborg Kommune tilbyde ældrepleje gennem ét af 4 helhedsorienterede pleje- og omsorgsforløb. Forløbet tager udgangspunkt i dine ønsker og behov samt medarbejdernes faglige vurdering.
Et pleje- og omsorgsforløb er for dig, der har nået folkepensionsalderen (er fyldt 67 år), og som har behov for støtte i hverdagen på grund af nedsat fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne.
Et pleje- og omsorgsforløb efter ældreloven kan undtagelsesvis tilbydes til dig, der er under 67 år, hvis du har behov for støtte svarende til en ældre person i folkepensionsalderen.