Sagsfremstilling
Du kan læse sagsfremstillingen til byrådsmødet, under dagsordenspunkt 57 her:
Dagsordener.skanderborg.dk/Referat-Byraadet-d.30-04-2025
Høringsperiode og svar
Høringsperioden løber fra den 16. maj 2025 til den 30. juni 2025.
Du kan sende dit høringssvar her:
https://forms.skanderborg.dk/da/webform/forslag_til_lokalplan_1191_bolig
eller på brev til Plan, Teknik og Miljø, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
Høringssvaret skal være Skanderborg Kommune i hænde senest den 30. juni 2025.
Du skal være opmærksom på, at alle høringssvar herunder navn og adresse, fremgår af de offentligt tilgængelige dagsordner for udvalgs- og byrådsmøderne. Beskyttede navne og adresser offentliggøres ikke.
Når høringsperioden er udløbet, behandler vi alle indkomne høringssvar, og du vil efterfølgende blive orienteret om den afgørelse Byrådet træffer.
Tidlig dialog
Forud for beslutningen om at fremlægge planforslaget i høring, har Skanderborg Byråd afholdt et tidligt dialogmøde den 26. august 2021, med en efterfølgende høringsperiode fra den 26. august til den 9. september 2021.
Byrådet takker for de mange kvalificerede input både på mødet og i de indsendte høringssvar, som har indgået i det efterfølgende arbejde.
Ofte er der modsatrettede interesser på spil, og det er ikke altid muligt at imødekomme alle hensyn. Det fremlagte planforslag afspejler den afvejning af interesser, som Byrådet indtil videre har ønsket.
Forslag til Lokalplan 1191 - Boliger ved Stenskovvej i Stjær
Lokalplanen omfatter et område på ca. 10 ha i Stjær umiddelbart nordøst for eksisterende by og umiddelbart vest for Stenskovvej.
Lokalplanen giver mulighed for et rekreativt område og et nyt boligområde med ca. 100 boliger af åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af anmodning fra udvikleren.
Du kan se planforslagene her:
Lokalplanforslaget: https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/20#/lokalplanid/556
Forslag til Kommuneplantillæg: https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/34#/24616
Er du fritaget for e-Boks, men ønsker planforslagene tilsendt, kan du kontakte os på telefon 87947171 eller 87947371.
Forslag til Kommuneplantillæg 21-30
Kommuneplantillæg 21-30 ændrer afgrænsningerne af eksisterende Kommuneplanrammer 33.B.06, 33.B.07 og 33.R.01.
Lokalplanforslagets retsvirkninger
Ifølge Planloven gælder det, at ejendomme der er omfattet af et lokalplanforslag, ikke inden forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må udnyttes og ændres på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil.
Kommuneplantillæggets retsvirkninger
Ifølge Lov om Planlægning kan Byrådet inden for byzone modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Miljøscreening
Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1191 og forslag til kommuneplantillæg 21-30.
Screeningsresultatet indgår som bilag til lokalplanforslaget, og det har ikke givet anledning til, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslagene.
Klagemulighed
Du har mulighed for at klage over beslutningen om ikke at udarbejde en miljøvurdering.
Se klagevejledning.
Gå til Klageportalen på Nævnenes hus