Se punkt nr. 205 på dagsordenen
Foroffentlighedsfasen
Foroffentlighedsfasen afholdes jf. Planlovens § 23c, og løber fra den 28. oktober 2021 til og med 11. november 2021.
Planlovens hensigt med en foroffentlighedsfase er, at naboer, brugere og andre borgere og foreninger skal have mulighed for at bidrage med deres forslag og idéer med henblik på at forbedre vidensniveauet og dermed plangrundlaget, inden planlægningen igangsættes.
Først når foroffentlighedsfasen er afsluttet, vil Økonomiudvalget tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes.
Baggrund for foroffentlighedsfasen
AURA Energi a.m.b.a. har i samarbejde med lokal lodsejer ansøgt om etablering af en solcellepark på et nuværende landbrugsareal, der hører til de oprindelige jorder til Wedelslund Gods, nærmere bestemt matrikel 1f, Vedelslund Hgd., Sjelle.
Se redegørelseskort herunder:
Send dit høringssvar
Du kan sende dit høringssvar her
Eller du kan sende post til:
Plan, Teknik og Miljø, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg
Høringssvaret skal være Skanderborg Kommune i hænde senest den 11. november 2021.
Høringssvar
Du skal være opmærksom på, at alle høringssvar inklusive navn og adresse, fremgår af de offentligt tilgængelige dagsordner for udvalgs- og byrådsmøderne. Beskyttede navne og adresser offentliggøres ikke.
Indkomne idéer og forslag vil indgå i Byrådets videre arbejde om, hvorvidt planlægningen skal igangsættes.