Baggrund for tilladelsen
Skanderborg Kommune har konkret vurderet, at der kan meddeles tilladelse og dispensation, da broen med dens placering vurderes ikke at påvirke natur og miljø væsentligt.
Der er ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at etableringen ikke medfører fjernelse af rørskov eller forstyrrer plante- og dyreliv, at broen ikke vil skabe afstrømnings- og passagemæssige gener, at broen ikke vil hindre fremtidig målopfyldelse i Ry Møllesø, samt at broen ikke vil påvirke Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter.
Standard for bådebroer
Etableringen af broen følger i øvrigt den administrationspraksis, som Byrådet har vedtaget i ”Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune” (pr. den 22. juni 2016).
Du kan klage over tilladelsen
Klagefristen udløber den 15. maj 2023.