Produktionsopgaverne er typisk pakkeopgaver for virksomheder. Vi har et bredt samarbejde med forskellige private og offentlige virksomheder og løser blandt andet opgaver, hvor varerne ankommer i kasser, og opgaven består i at pakke disse på en bestemt måde i mindre kasser, på paller og med nye labels. Forarbejdning og sortering af delelementer som indgår i pakning. Opgaverne har samlebåndslignende karakter, alt efter opgavetype, mange gentagelser og kontrol af varerne.
Fysisk består værkstedet af flere arbejdsstationer, flere store pakkeborde og flere mindre, hvor man står én eller flere personer ved hver station. Der er mulighed for at arbejde alene, og der er mulighed for at arbejde i et team.
Vi kan tilgodese mange skånehensyn. Alle borde er hæve/sænkeborde, og der forefindes forskellige typer stole. Vi har trykaflastende måtter.
Introduktion til opgaverne sker altid efter behov og nogle gange med brug af sidemandsoplæring. Vi har en bred vifte af opgaver, og forskellige sværhedsgrader i arbejdet, så der kan tages individuelle hensyn, og der er mulighed for gradvis udvikling efter behov. Der er i øvrigt i mindre grad mulighed for opgaver inden for lagerstyring og truck kørsel. Du får mulighed for at være ansvarlig for forskellige opgaver i produktionen.