
Borgerservice på Fælleden er lukket for personlige henvendelser den 17. juni kl. 10-13, men der er åbent på telefonen. Du kan også få hjælp på biblioteket, hvis du skal have nyt pas, melde flytning eller andre gængse borgservice-opgaver.
Borgerservice på Fælleden holder lukket for personlig ekspedition tirsdag den 17. juni 2025 på grund af seminar.
Det betyder, at det ikke er muligt at få fysisk betjening i Borgerservice i den sædvanlige åbningstid kl. 10–13.
Vi har naturligvis lukket for tidsbestilling denne dag. Både via hjemmesiden og bookingsystemet på Fælleden.
Vores hovednummer 8794 7000 er åbent som normalt, og der kan du træffe en medarbejder fra Borgerservice.
Der er også en medarbejder ved informationsskranken på Fælleden, der er klar til at hjælpe med generelle spørgsmål.
Husk, at du altid kan gå på biblioteket i den betjente åbningstid og få hjælp med gængse borgerservice-opgaver som at melde flytning, bestille pas eller få råd om digital selvbetjening.
Se åbningstider på dit lokale bibliotek her.
Vores gode folk i Borgerservice på Fælleden er klar til at hjælpe dig igen onsdag den 18. juni.