Du kan allerede nu - og senest d. 15. januar 2027 - skrive dit barn op til børnehaveklasse, hvis barnet skal starte i august 2027.
Du skal skrive dit barn op nu, hvis:
- Dit barn er født i 2021 og skal begynde i børnehaveklasse i august 2027
- Dit barn er født 2020 og har fået udsættelse af skolestarten, skal dit barn også skrives ind nu, så det kan starte i børnehaveklasse i august 2027
- Dit barn fylder 5 år inden 1. oktober 2027, for så kan det også optages i en børnehaveklasse til august 2027, hvis det vurderes, at dit barn kan følge undervis-ningen i 1. klasse året efter. Her skal du selv kontakte distriktsskolen.
Hvis dit barn er født i 2020 eller 2021, sender distriktsskolerne mere information til dig.
Dit barn skal skrives op digitalt
- Gå ind på følgende link: https://www.minuddannelse.net/e/401
- Du skal logge på med MitID
Herefter kan du skrive dit barn op på den lokale distriktsskole.
Her kan du også melde dit barn ind i skolefritidsordningen.
Du kan vælge privat- eller friskole
Hvis dit barn skal starte på privat- eller friskole, skal du selv melde dit barn ind på skolen, og du skal registrere dit valg på ovenstående link.
Kommunen skal kende dit skolevalg.
Du kan vælge en anden skole end distriktsskolen eller udsættelse
Hvis du ønsker,
- at dit barn skal starte på en anden skole end distriktsskolen, eller
- at skolestarten for dit barn skal udsættes,
skal det også registreres på ovenstående link.
Du kan få mere at vide hos distriktsskolen eller på kommunens hjemmeside.
Vær opmærksom på tidsfristen
Du skal skrive dit barn op senest den 15. januar 2027, med mindre du har fået andet at vide af distriktsskolen.
Flere oplysninger
Du kan altid få flere oplysninger på de enkelte skoler.
På kommunens hjemmeside kan du finde links til alle skolernes egen hjemmeside.