Byrådet i Skanderborg Kommune har vedtaget en indkøbs- og udbudspolitik, der blandt andet har fokus på bæredygtige indkøb. Politikken indholder en række indsatsområder, der skal være med til at nedbringe kommunens klimaaftryk og ressourceforbrug, for eksempel:
- At nedsætte antallet af leveringsdage for varer som kontorartikler og it-udstyr
 - At indkøbe miljømærkede produkter, blandt andet rengøringsmidler og papir
 - At have fokus på hele værdikæden og totalomkostninger (TCO) ved indkøb
 - At indfase eldrevne personbiler biler i stedet for fossildrevne køretøjer
 
Indkøbs- og udbudspolitikken er blandt andet udarbejdet med inspiration fra regeringens strategi for grønne indkøb (2020), den fælleskommunale indkøbsstrategi (2020) og Miljøstyrelsens rejsehold.