Pia Lund Nielsen har sammen med sin familie reduceret deres klimaaftryk til 5 tons på et år. Det er omkring det halve af en gennemsnitlig dansk familie. Nu vil Pia udgive en bog om familiens erfaringer, som andre kan lade sig inspirere af. Klimapuljen støttede projektet med 50.000 kroner i efteråret 2021.
Bogen er udgivet. Pia har holdt oplæg på biblioteker og til Klimafesten om sine erfaringer og lavet quiz på alle kommunens biblioteker om klimaadfærd. I november 2022 var Pia og hendes datter i Go'morgen Danmark om bogen, og hvordan året gik, og hvordan det var at være i det. Projektet har også været i Midtjyllands Avis.