Tandpleje til voksne med handicap eller psykiske lidelser
Specialtandpleje er et tilbud om tandpleje til udviklingshæmmede, kronisk psykisk syge mv. der på grund af grundsygdommen har svært ved eller som slet ikke kan benytte tandpleje hos praktiserende tandlæge. Det kan være i længere perioder eller permanent. Det forudsættes, at borgeren har en så væsentlig funktionsnedsættelse, at vedkommende er afhængig af andres hjælp.
Det vil således sige, at funktionsnedsættelsen er så betragtelig, at borgeren kan oppebære offentlig pension. Dette er en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning for henvisning til Specialtandplejen.
Ved psykisk lidelse forstås i denne sammenhæng en egentlig psykose, hvorfor henvisning alene pga. af angst, specielt tandlægeangst, ikke modtages.
Undersøgelse, forebyggelse og behandling
Specialtandplejen tilbyder undersøgelse, forebyggelse og alle typer tandbehandling, afhængig af borgerens samarbejdsevne.
Klinikken er indrettet handicapvenligt med elevator og det er muligt for ledsager at benytte lift.
Den maksimale egenbetaling er kr. 2280/år (2025 priser) for at modtage Specialtandpleje. Beløbet opkræves 1 gang årligt igennem kommunen.
Sygesikringen Danmark giver tilskud til betalingen.
Eventuel transport til og fra klinikken skal patienten selv betale og planlægge.
Henvisning til Specialtandpleje
Henvisninger modtages ikke, hvis det sker på baggrund af økonomiske årsager. Her henvises til at kontakte en sagsbehandler ved kommunen.
Fagpersoner – læge, tandlæge, pædagogisk leder – der har jævnlig kontakt med patienten og kendskab til dennes funktionsnedsættelse, kan logge på med MitID + OS2faktor på dette link:
Digital udfyldning af henvisningsblanket
Alternativt kan blanketten downloades og udfyldes manuelt på dette link:
Manuel udfyldning af henvisningsblanket
Den udfyldte henvisningsblanket skal efterfølgende sendes som vedhæftet fil til: Soelund.kommunale.specialtandpleje@skanderborg.dk
eller sendes med almindelig post til:
Specialtandplejen Sølund
Dyrehaven 10
8660 Skanderborg
Att.: Visitation til specialtandpleje