Konstitueringen er nu på plads i Skanderborg Kommune. Samtlige partier står bag borgmester Frands Fischer (S),
I forlængelse af kommunalvalget den 18. november er der nu indgået aftale om konstituering af Byrådet med virkning fra 1. januar 2026 og til udgangen af 2029.
Bag konstitueringen står ud over Socialdemokratiet også SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Venstre. Det vil sige samtlige 29 medlemmer af Byrådet i Skanderborg Kommune.
- Jeg vil gerne takke mine byrådskolleger for en god proces omkring konstitueringen, og jeg er glad for, at vi kan samles om en bred aftale, der rummer alle partier. Det er et godt fundament for den kommende byrådsperiode og et stærkt signal om, at alle ønsker det bredest mulige samarbejde, siger borgmester Frands Fischer.
Fra 1. januar 2026 ser billedet således ud
Borgmester: Frands Fischer
1. viceborgmester bliver Frank W. Damgaard, mens 2. viceborgmester bliver Christian Wibe-Marker.
Det nye Byråd får desuden seks stående udvalg med følgende formænd.
Økonomi- og Erhvervsudvalget
Formand borgmester Frands Fischer, Socialdemokratiet
Arbejdsmarkedsudvalget
Formand Birgitte Majgaard, Konservative
Børne-, Unge- og Familieudvalget
Formand Trine Frengler, Socialdemokratiet
Klima-, Miljø- og Planudvalget
Formand Claus Leick, SF
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget
Formand Anne Heeager, Radikale Venstre
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Formand Jens Szabo, Venstre
Du kan se oversigten over alle udpegninger her.
Det nye Byråd samles til konstitueringsmøde i Byrådssalen på Skanderborg Fælled mandag den 1. december kl. 17.
Første Byrådsmøde i det nye år holdes onsdag den 28. januar.