Den 5. juni kan du fejre demokratiet på to af Danmarks højeste og smukkeste punkter.
Grundlovsdag bliver fejret både på Himmelbjerget og Ejer Bavnehøj. Tag familien, naboerne eller vennerne med, og vær med til fejre det danske demokrati.
Begge steder byder dagen på fællessang, musik, taler og gode møder mellem mennesker.
På Himmelbjerget kan du opleve højskoleforstander Rasmus Meyer som årets hovedtaler.
På Ejer Bavnehøj byder borgmester Frands Fischer velkommen, hvorefter fungerende forsvarsminister og venstre formand Troels Lund Poulsen og folketingsmedlem Camilla Fabricius holder grundlovstaler.
Tid og sted
Grundlovsfesten på Himmelbjerget finder sted kl. 10-12, men arrangementet på Ejer Bavnehøj er kl. 15-17.
Begge arrangementer er gratis at deltage i og åben for alle.
Læs mere om Grundlovsfest på Himmelbjerget her.
Læs mere om Grundlovsfest på Ejer Bavnehøj her.
God Grundlovsdag.