Virksomhedspraktik
Mange virksomheder finder deres næste medarbejder i deres netværk. En virksomhedspraktik sikrer, at du udvider dit erhvervsnetværk og bliver en del af en virksomheds og dens medarbejderes netværk. Derudover kan du bruge praktikken til at:
Fastholde og måske udvide dine kompetencer inden for en given branche.
Styrke dit CV
Få en god reference i virksomheden, som du kan bruge i din jobsøgning
Undersøge om medarbejdere i virksomheden kender andre virksomheder, der mangler arbejdskraft.
Virksomhedspraktikken har en varighed på 2 – 4 uger, alt efter hvad der giver mest mening for virksomheden og dig i jeres samarbejde, og lovgivningens rammer. Virksomhedspraktikken skal godkendes af Skanderborg Kommune, inden den starter.