Du har nu mulighed for at komme med et høringssvar om forslaget til Helhedsplan for Galten Midtby.
Forslaget er i offentlig høring i 6 uger fra den 6. oktober 2026 til den 17. november 2026 og er fremlagt offentligt her på siden i høringsperioden.
Du kan læse sagsfremstillingen under dagsordenspunkt 119 her: Referat af byrådsmødet
Om Helhedsplan for Galten Midtby
Formål
Helhedsplanens formål er at sætte en langsigtet retning for, hvordan Galten Midtby kan udvikle sig til et mere levende og samlende centrum for byen, med bedre byrum, mere byliv og stærkere sammenhæng mellem midtbyens funktioner. Det er den ambition, der ligger bag visionen "Mere for flere".
Proces
Siden opstarten har helhedsplanen været igennem en omfattende proces med borgere, aktører og politikere, som tilsammen har lagt grunden for den plan, der nu foreligger. Administrationen har gennemført følgende borger- og aktørinddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen:
- Januar 2025: Opstartsmøde med deltagere fra Projektforum, Cityforeningen og BIO Huset
- Marts 2025: Åbent værksted på Gyvelhøjskolen
- Maj 2025: Stand til byfesten i Bytoften
- Oktober 2025: Interessentworkshop med kultur, forenings- og erhvervsliv
- Januar 2026: Møde med Cityforeningen
- Maj 2026: Interessentworkshop med kultur, forenings- og erhvervsliv
- Maj 2026: Byfesten i Galten
- Maj - juni 2026: Digital borgerinddragelse.
Hertil kommer en trafik- og parkeringsanalyse, en adfærdsanalyse af Torvet og en stedsanalyse, som tilsammen udgør det faglige grundlag for planen.
Forslag i høring
Helhedsplanen bygger på visionen "Mere for flere": En grønnere, tryggere og mere levende midtby, der giver flere mennesker flere grunde til at komme, blive og vende tilbage, og hvor Torvet, Søndergade, Bytoften og de grønne forbindelser bindes bedre sammen til et stærkere fælles centrum for Galten.
Visionen omsættes i planen til fire hovedgreb:
- En tryg midtby til fods og for cykler
- En grøn midtby, der binder byen sammen gennem mere beplantning og tydeligere grønne forbindelser
- En midtby med rum til mere og flere med Torvet som fleksibelt hverdagsbyrum
- Fælles om bylivet i Galten Midtby, hvor samarbejdet om byliv og lokale initiativer gentænkes.
Se forslaget til helhedsplanen
Helhedsplan for Galten midtby - forslag
Send dit høringssvar
Du kan sende dit høringsvar via linktet i den grønne boks øvest på siden her eller på brev til Plan, Teknik og Miljø, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
Høringssvaret skal være Skanderborg Kommune i hænde senest den 17. november 2026.
Du skal være opmærksom på, at alle høringssvar herunder navn og adresse, fremgår af de offentligt tilgængelige dagsordner for udvalgs- og byrådsmøderne. Beskyttede navne og adresser offentliggøres ikke.
Når høringsperioden er udløbet, behandler vi alle indkomne høringssvar, og du vil efterfølgende blive orienteret om den afgørelse Byrådet træffer.