Har du brug for omsorgstandpleje?
Omsorgstandpleje er et kommunalt tandplejetilbud.
Du kan søge om omsorgstandpleje, hvis du
- er over 18 år
- har kronisk nedsat førlighed
- har et vidtgående fysisk eller psykisk handicap, der gør, at du ikke kan benytte en privat praktiserende tandlæge.
Du kan søge om omsorgstandpleje med digital selvbetjening her: Ansøgning om omsorgstandpleje | OS2Forms 2.0 (skanderborg.dk)
Du kan også ansøge via denne blanket
Du kan læse mere om omsorgstandpleje i denne pjece
Det skal du vide, når du er godkendt til at modtage omsorgstandpleje:
- Tandplejen kontakter dig, inden for kort tid, for at aftale en tid med dig
- Du vil blive behandlet på en af kommunens tandklinikker
- Du skal selv sørge for transporten til tandklinikken
- Du skal selv betale kr. 610,- om året (2025 pris), uanset hvor meget tandbehandling du modtager.
Fritvalgsordning i omsorgstandplejen
- Du modtager som udgangspunkt omsorgstandpleje på en af de kommunale tandklinikker
- Du kan i stedet vælge at modtage omsorgstandpleje hos privatpraktiserende tandlæge
- Hvis du ønsker at benytte privatpraktiserende tandlæge, skal du kontakte den kommunale tandpleje, før du laver en aftale med en privat tandlæge.
Omsorgstandplejen kan kontaktes på tlf.: 2055 8325 eller på tlf.: 87942838
Hvad gør du, hvis du ikke kan komme hen til tandklinikken?
-
Du kan få besøg af en tandlæge eller en tandplejer på plejehjemmet, lokalcentret eller i dit eget hjem.
Hvad gør du, hvis du får akut behov for en tandlæge?
- Kontakt privat tandlæge uden for vores åbningstid og i ferier
- Kontakt Tandlægevagten her: https://www.sundhed.rm.dk/akuthjalp/tandlagevagten/
Information om tandpleje for børn-og unge findes her
Information om Specialtandpleje findes her