En milepæl er nået i udviklingen af Skanderborg Fælled, som Idrætscenter.
I 2025 forventer Skanderborg Kommune og foreninger, som bruger Fælleden, at kunne tage det første spadestik til 1. fase af udviklingen af Fælleden.
Skanderborg Kommune har i budgetaftalen for 2025-2027 afsat yderligere 10.000.000 kr. til projektet, så den kommunale medfinansiering nu udgør i alt 25.000.000 kr.
Købmand Herman Sallings Fond har doneret 5.000.000 kr. Så det samlede budget er på 30.000.000 kr.
Første fase vil indeholde:
- 453 m2 Hjerterum med plads til både ophold, caféområde og aktivitet. Hjerterummet vil binde idrætsanlægget sammen ved at skabe indkig til de nuværende idrætshaller og åbne sig mod de udendørs arealer. (Hjerterummet bliver 53 m2 større end det oprindelige Hjerterum.)
- 6 nye omklædningsrum
- En tribunetrappe og en tagterrasse
- Depotrum
Desuden vil en ny omklædningspavillon med 4 omklædningsrum blive opsat, så behovet for fornuftige faciliteter er dækket både i ombygningsfasen, og frem til de kommende faser kan etableres.
Plads til piger
Samtidig med at hjerterummet bygges, arbejder Skanderborg Håndbold, FC Skanderborg og Skanderborg kommune videre med, at udvikle Fælleden som Idrætscenter.
Drømmen er at kunne bygge 1. sal ovenpå hjerterummet og omdanne et depotrum til idræt og bevægelse. En del af drømmen er, at skabe plads til piger og unge kvinders ønsker og drømme for idræt og bevægelse. Derfor er projektet blevet en del af Lokale og anlægsfondens kampagne ”Plads til Piger".
Et panel af lokale piger er inviteret ind til, sammen med arkitekter fra Keingart APS, at udvikle en unik og dynamiske idrætsfacilitet, målrettet piger og unge kvinder.
Du kan læse mere om projektet i menupunktet "Plads til piger" nedenfor.
Herunder kan du læse mere om foreningernes kernefortælling om Fælleden:
1. På Fælleden møder man en mangfoldighed af idræt og aktivitet. Både ude og inde.
2. Fælleden er knudepunkt for idræt og motion i Skanderborg.
3. Foreningsliv og kultur leves og mærkes på Fælleden.
Læs mere her, om foreningernes kernefortælling om Fælleden.