Baggrund
Østjyllands Brandvæsen blev etableret som et nyt fælles brandvæsen for Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus kommuner den 1. januar 2016. Etableringen af det nye brandvæsen skete ved en sammenlægning af de tidligere selvstændige brandvæsener i de fire kommuner.
Østjyllands Brandvæsen har dermed været igennem en periode, hvor der har været fokus på organisering og dimensionering af den nye beredskabsenhed – herunder på udmøntningen af den effektivisering, som har været en del af sammenlægningsopgaven.
De fire ejerkommuner betragter i efteråret 2018 ikke længere de konkrete udfordringer med sammenlægningen og etableringen af det nye beredskab som afsæt for at formulere en ejerpolitik (vision og strategi) for Østjyllands Brandvæsen. Med denne nye ejerpolitik er det hensigten at rette fokus mod den videre udvikling af Østjyllands Brandvæsen som én beredskabsenhed, der dækker det samlede geografiske område, der udgøres af Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus kommuner.
Samtidig er det naturligvis vigtigt, at fastholde fokus på de udviklingselementer, som ikke er nået i arbejdet med den tidligere ejerpolitik. Her er især to elementer fortsat i fokus i det nye strategispor 4, nemlig:
- etableringen af en ny hovedlokalitet for Østjyllands Brandvæsen i/s
- udviklingen af et langtidsbudget frem mod 2020, hvor alle stordriftsfordelene ved det nye beredskab forventes at være indarbejdede, jfr. den oprindelige aftale om økonomien – herunder den aftalte indfasning af de forudsatte effektiviseringer - for Østjyllands Brandvæsen.
Indhold
Politikken består af en vision, som søges realiseret via arbejdet i fire strategispor.
Den er vedtaget af Byrådet i marts 2019.