
Projektet begyndte med, at der blev indsendt to interessetilkendegivelser om 3-6 vindmøller ved Gl. Gjesing.
Byrådet har igangsat en modningsproces af begge projekter med et ønske om, at de to udviklere samarbejder om at bruge pladsen til elproduktion.
Ved borgermødet i Hylke Forsamlingshus den 10. december 2024 blev en lokal dialoggruppe etableret - du kan se medlemmerne længere ned på siden.
Der er siden reduceret i vindmølleprojektet ved Nissumgaard / Gl. Gjesing fra to udviklere til én. Fremover hedder projektet derfor kun ”Nissumgaard”.
På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning den 20. november 2024, har Skanderborg Kommune nedsat en dialoggruppe til modning af to interessetilkendegivelser om at opstille vindmøller ved Nissumgaard/Gl. Gjesing. Der er arbejdet for et fælles projekt med begge udviklere i håbet om at få skabt ét fælles projekt.
Der har været et behov for, at de nærmeste naboer kan defineres, og at gruppen kan forholde sig til et konkret projekt, for at alle parter kan komme videre.
Det forudsætter, at møllernes placering fastlægges.
Trods Kommunens udtrykte ønske om at skabe et fælles projekt, er det ikke lykkedes parterne at opnå enighed herom og en dertil hørende mølleplacering, der kan modnes i dialoggruppen.
Derfor, og på baggrund af den politiske beslutning, er den indsendte interessetilkendegivelse fra Dyrlund Advice valgt til forsat modning i dialoggruppen.
Det betyder, at der på de kommende dialoggruppemøder kommer til at arbejdes med kun én udvikler, nemlig Dyrlund Advice.
Spørgsmål og svar
Vi samler løbende spørgsmål og svar om processen. Du kan se dem her under.
Øvrige materialer
Her publicerer vi øvrige materialer med relevans for projektet.
Kontakt os
Hvis du har kommentarer og spørgsmål der vedrører vindenergiprojektet ved Gl.Gjesing, er du velkommen til at udfylde nedenstående link til en formular, som vi besvarer løbende.