Se alle forslag til det nye budget. Deadline for at indsende kommentarer er den 17. august.
Politikerne i Skanderborg Kommune har nu fremlagt deres forslag til udvidelser af budgettet. Administrationen har ligeledes fremlagt forslag til besparelser, som politikerne kan vælge imellem, hvis der skal findes finansiering til de ønskede udvidelser.
Du kan læse alle forslag på temasiden ”Aktuelt om budget 2027-2030”.
Du har mulighed for at kommentere på forslag til både udvidelser og besparelser af budgettet. Det gør du ved at sende en mail til budget2027@skanderborg.dk.
Kommentarerne videresendes til alle Byrådets medlemmer forud for budgetforhandlingerne, som finder sted i september.
Sidste frist for at sende kommentarer til budgetpostkassen er den 17. august kl. 12.
Budgettet skal godkendes endeligt (2. behandling) på byrådsmøde den 30. september 2026.