Hvordan kan sundhedstilbud komme tættere på dit hverdagsliv? Og hvad er vigtigt for dig, når du møder sundhedsvæsenet? Det vil Sundhedsråd Horsens gerne høre dine tanker om.
Sundhedsråd Horsens inviterer borgere, pårørende, fagpersoner, frivillige, patientforeninger og andre interesserede til fire dialogworkshops om fremtidens nære sundhedsvæsen.
Sundhedsrådet arbejder netop nu på en Nærsundhedsplan for fremtidens nære sundhedsvæsen i vores lokalområde. Derfor inviteres borgere, pårørende og andre interesserede til dialogworkshops om temaer i den kommende Nærsundhedsplan.
- Del dine erfaringer, idéer og ønsker
- Workshops afholdes i Hedensted, Horsens, Odder og Skanderborg Kommune
- Du kan deltage i én eller flere workshops – uanset hvor du bor
Dine input er vigtige og vil indgå i arbejdet med at udvikle fremtidens nære sundhedsvæsen.
Se temaer for de temaer for de enkelte workshops nedenfor.
Tilmelding er ikke nødvendig.
De fire workshop omhandler 4 overordnede temaer i Nærsundsplanen:
| TEMA | FOKUS | TID | STED |
|---|---|---|---|
| Workshop 1: Sundheds-tilbud tæt på dig | Hvilke sundhedsydelser kan leveres tættere på dig og dit hverdagsliv — og hvordan? | 18. august 17.00-18.30 | Skanderborg Kommune, Festsalen i Landsbyen Sølund |
| Workshop 2: Mere sammenhæng i forebyggelsen | Hvordan skaber vi mere sammenhæng i dine forebyggelsestilbud? | 24. august 17.00-18.30 | Odder kommune, Vita Park |
| Workshop 3: Det gode, sammenhængende og sikre forløb | Hvordan skaber vi dit gode og sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet? | 7. september 17.00-18.30 | Horsens Kommune, Via Campus |
| Workshop 4: God adgang til den rette hjælp og behandling gennem praktiserende læge | Hvordan kan vi sikre god adgang til den rette hjælp og behandling gennem din praktiserende læge? | 14. september 17.00-18.30 | Hedensted Kommune, Hedenstedcentret |